Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Malene Bech Tobiassen

Foto Malene Bech Tobiassen

Jeg hedder Malene Bech Tobiassen. Jeg er årgang 1974. Jeg er gift med Henrik. Vi har 2 hjemmeboende børn Mikkel (årgang 2007) og Frederikke (årgang 2004). Derudover har vi Julie (årgang 2000), som er flyttet hjemmefra.

Jeg er uddannet pædagogisk assistent i 2013, og har arbejdet fortrinsvis i børnehave, men også i vuggestue siden.

 

I min dagpleje lægger jeg vægt på at være nærværende overfor børnene. De skal føle det er trygt at være hos mig, og der er plads til masser af knus og kram. Jeg vil arbejde på at børnene får dannet gode relationer, og venskaber, og børnene skal lære hvordan man er en god ven.

Det er vigtigt for mig, at alle børn føler sig værdifulde, og set. Vi øver også på at blive selvhjulpne inden børnehavestart.

Derudover skal det være sjovt at være hos mig. Vi skal blandt andet lege en masse, synge sange ud fra vores sangkuffert, danse, lave kreative aktiviteter, læse i bøger og øve motorik.

Vi går som udgangspunkt ud hver dag. Enten er vi på vores legeplads, eller vi går i skoven, hvor vi gerne ligger på jorden og roder efter dyr, og bruger ellers det skoven har at byde på. Vi går også på tur i byen, eller besøger dagplejevenner.

1 gang om ugen går vi i legestue og leger med vores dagplejevenner.

Legeværelse

I Min dagpleje, har vi en god legeplads lige udenfor hoveddøren. Der er fliser hvor man kan køre på scooter eller løbecykel. Sandkasse og en bakke med en rutchebane, og bakken er god at trille ned af.

Indenfor i bryggerset, er der en børnegarderobe, til børnenes tøj. Vi vil være både i køkkenet, halvdelen af stuen, gangen og for enden af gangen, ligger legeværelset. Der er pusleplads på badeværelset.

 

Vi har en sød lille hund, der hedder Mollie, hun har den anden halvdel af stuen, og er ikke sammen med børnene.

Legeværelse

Fra min åbningstid og indtil kl. 7.30: Her serveres morgenmad for de børn der ikke har spist hjemmefra.

Derefter leger og hygger vi, indtil vi spiser formiddagsmad ca. kl 8.45.

Efter formiddagsmaden er det legetid udenfor, afhængig af vejret, eller vi laver en planlagt aktivitet. Det kan også være her vi tager på en gåtur.

Mellem kl. 11.00 – 12.00: Her spiser vi frokost

Kl. 12 er det puttetid

Fra kl. 14.30 og når børnene står op, serveres der eftermiddagsmad, og så er der leg og hygge indtil de bliver hentet.

Hverdagens aktiviteter kan være:

  • Sang/musik
  • Læse i bøger
  • Leg på værelset
  • Motorikbane
  • Leg i have og på vores legeplads
  • Gåtur
  • Klippe/klistre kreative aktiviteter

 

Dagplejepædagog

Helle Juulsgaard Jeppesen Tlf. 30 85 89 85

Forældresamarbejde

Det er vigtigt for mig, at at vi har et åbent, ærligt og tillidsfuldt forhold, og at I kommer til mig, hvis der er noget I undrer jer over.

Jeg vil gerne at vi kan have en god dialog, så vi sammen kan skabe en god og tryg hverdag for jeres barn.

Husk at respektere mine åbningstider, og husk det også er et privat hjem I kommer i.

Sovetid

Som udgangspunkt vækker jeg ikke børnene, da søvn er vigtigt for deres udvikling.

Men lad os tage en snak om det sammen.

Praktisk information

Jeg vil gerne i medbringer 2 sæt ekstra tøj, strømper og undertøj. Ellers sko og tøj der passer til årstiden.

I skal også medbringe bleer og skumklude, og 2 små håndklæder/stofbleer til at pusle på.

Jeg laver en folder til jer, i får udleveret ved barnets start, hvor der står hvad i skal medbringe.

Barnevognen må stå i carporten hele ugen, men skal tages med hjem i weekenden.

 

Hvis jeg bliver syg, stiller jeg kassen med tøj ud i barnevognen.

Hvis jeres barn er syg, vil jeg rigtig gerne vide det.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.30 – 16.25

Tirsdag:  Kl. 6.30 – 16.25

Onsdag:  Kl. 6.30 – 16.25

Torsdag: Kl. 6.30 – 16.25

Fredag:   Kl. 6.30 – 14.50

Kontaktinformationer

Malene Bech Tobiassen

Bellisvej 5, 7850 Stoholm

Tlf. 50 48 41 46